100 år for fred og international solidaritet

Under denne overskrift markeres Danmarks Kommunistiske Partis 100 års jubilæum.

I Aalborg, hjemby for en af arbejderklassens helt store sønner, Knud Jespersen, tidligere formand for DKP, markeres denne begivenhed med et festligt arrangement. Festen arrangeres af de tre nordjyske afdelinger af Kommunistisk Parti, Kommunistisk Parti i Danmark og Danmarks Kommunistiske Parti.

Festtaler er Susanne Vokstrup, tidligere medlem af Aalborg Byråd for DKP og nuværende fredsaktivist og EU-modstander. Den musikalske underholdning leveres af De Røde Ører, der naturlig nok vil spille en række af de traditionelle arbejdersange, der nu gennem de 100 år har ledsaget og været en del af DKP’s kulturelle arv. Men de Røde Ører stopper ikke der, også sange af nyere dato vil blive spillet, bl.a sange af John Mogensen og ikke mindst Kim Larsen. Lis Jensen, regionsmedlem i Region Nordjylland for liste Ø, tidligere medlem af EU-Parlamentet for liste N samt tidligere medlem af DKP, vil med udgangspunkt i Carl Scharnbergs omfattende digtsamlinger levere et historisk-kulturelt indslag.

Festmiddagen består af bøf stroganoff med kartoffelmos og diverse salater, efterfulgt af desserter. Prisen for middagen er kr. 100,- og af hensyn til det praktiske vil arrangørerne gerne have tilmeldinger.

Til melding kan ske enten til Gitte Thomsen, DKP, mail: folket@folketsradio.dk tlf. 2020 9140, Kjeld Richter-Mikkelsen, KPiD, mail: kjeld.richter.mikkelsen@gmail.com, tlf. 2124 6653 eller Connie Trudslev, KP, mail: jentrud@gmail.com tlf. 2274 7675

Tidspunkt

Lørdag 16. november kl. 17.00

Arrangør

Del begivenheden