En aften i modstandskampens tegn

Foredrag om den kommunistiske modstandsbevægelse

Mange forbinder modstandskampen under besættelsestiden med forskellige borgerlige modstandsgrupper: Holger Danske, Hvidsten-gruppen osv. Men faktisk spillede kommunisterne en afgørende rolle i bekæmpelsen af den tyske besættelsesmagt.

Ester Christiansen er datter af den århusianske modstandsmand Jens Erik Sørensen. Sammen med et tv-hold fra TV2-Nord foretog hun i 2015 en rejse i farens fodspor: Fra Aarhus, til Frøslev og videre til kz-lejren i Neuengamme. Det er blevet til 4 tv-udsendelser med titlen Esters Rejse.

Kom og hør Ester Christiansen fortælle om modstandskampen mod nazisterne med udgangspunkt i farens historie. Hvad kan vi bruge erfaringerne til i dag? Og kan man bruge erfaringerne i dag, hvor Danmark er blevet et krigsførende land? Hvad med soldaterne, der bliver sendt til krigsramte zoner. Kan de forvente, at livet går videre på samme måde som før? Bliver familien påvirket?

Tidspunkt

Torsdag 2. februar kl. 19.00

Arrangør

Kommunistisk Parti